Hvem er jeg?

Når jeg arbejder med kommunikation for dig som kunde er det afgørende, at den er både effektiv og engagerende, så dine budskaber når ud til modtageren på en måde, der berører og inspirerer dem – og dermed skaber aftryk.
 
Oprindelig er jeg journalist og radiovært, med en lang karriere på DR –  en ekspertise og passion som jeg nu har overført til podcast- og filmverdenen.
Jeg brænder for at lave indhold, der fanger læsernes, lytternes eller seernes opmærksomhed og arbejder for det mål du har med dit produkt.

Når jeg ikke laver lyd eller på anden vis arbejder, interesserer jeg mig bl.a. for kunst, design, musik og mad. Derfor vil denne side også af og til byde på anbefalinger og smagsprøver

Podcast

Nulstillet

https://www.dr.dk/lyd/p1/nulstillet-5948918508000
En af de podcasts, der lige nu rammer mig i hjertet, er “Nulstillet” på DR Lyd. Kristian Leth bearbejder Jesper Deins arbejde med at finde ud, hvad det egentlig var der skete, sidste år da Jesper fik en hjerneblødning. Livets skrøbelighed bliver nænsomt vendt i interviews med Jespers omgangskreds, og det er både sart og rart at følge hans vej til et nyt slags liv.

Oplevelse

CPH: DOX

Kunsthal Charlottenborg, 13 mar – 24 mar 2025
En af de oplevelser man ikke må snyde sig selv for i disse dage er CPH: DOX, der igen har hovedkvarter på Charlottenborg, hvor også nogle centrale begivenheder finder sted. F.eks. er slacker-heltene Pavement er tilbage i en kreativ og kalejdoskopisk meta-musical med lige så mange lag, som der er riller i en grammofonplade – instrueret af indie-instruktøren Alex Ross Perry. Ved et af arrangementerne krydres filmen også af et til lejligheden sammensat all-star band fra den danske musikscene.

Lyd

Erika de Casier

Album: Still, 2024
Hør også det nyeste album fra Erika de Casier, – den danske sangstjerne er i topform med den blødeste, fine ambient r’n’b. Det legendariske engelske indielabel 4AD, har taget hende til sig, og hendes sejrsgang over hele kloden er først lige begyndt.